Om

Borgere med nedsat appetit er småtspisende, og har ofte svært ved at holde vægten, og skal have energi- og proteinrig mad.
En mad består af: En mindre (⅓-¼) skive brød eller en kiks. Et godt lag fedtstof og rigeligt med pålæg og pynt.
Smørrebrødet er markeret med “Nedsat appetit ” og er anrettet på en blå tallerken.

Borgere med god appetit er ofte i god ernæringstilstand.
En mad består af: ½ skive brød. Skrabet fedtstof og magert pålæg og pynt.
Smørrebrødet er markeret med “God appetit ” og er anrettet på et skærebræt.

Andre retter kan tilpasses til borgere med god eller nedsat appetit med fx mælk eller fløde til grød o.l.


Denne web app er udviklet i et samarbejde mellem SOSU Østjylland og Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune.
Formålet med web appen er at hjælpe personale og andre, som tilbereder og anretter mad hos en borger, et familiemedlem og andre. Den kan bidrage til at give borgeren en god måltidsoplevelse, ved at sammensætte mad, som både har en høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet. Endvidere har guiden et lille udvalg af andre retter. Det er samtidig hensigten, at guiden kan anvendes som et menukort for borgeren, som inspiration og vække appetit til at mindes ”glemte madder”.
Guiden er i første omgang udviklet til hjemmeplejen, men kan frit anvendes af andre interesserede.

De viste ingredienser er tilfældigt udvalgte, som kan købes i dagligvarebutikker.

Alle billeder på denne side, er beskyttet af loven om ophavsret. Det er ikke tilladt at “låne” eller kopiere billederne, uden forudgående skriftlig tilladelse.